Vores historie

historie-img

Drevet af nysgerrighed og en stærk passion for at skabe effektive hudplejeprodukter for både mænd og kvinder på jagt efter en renere og smukkere hud – og med drømmen om at kombinere de bedste naturlige og aktive ingredienser – lancerede vi i 2010 vores eget uafhængige danske brand for hudplejeprodukter: Jorgobé Skin Care – Copenhagen.

Klare mål fra allerførste dag

Lige fra begyndelsen havde vi et ønske om at styre hver eneste detalje omkring forhandlere, branding, design, emballage og vigtigst af alt produktudvikling. Målet var at udvikle innovative, naturlige og yderst effektive produkter uden unødvendige kemiske tilsætningsstoffer. Produkterne skulle skille sig ud fra mængden, præsenteres i en enkel, men luksuriøs, nordisk emballage og prissættes på et niveau, hvor alle kunne være med.

Med andre ord gik vi efter perfektion … eller ingenting. Der var ikke plads til gråtoner, kompromiser eller bløde mellemvarer. Det lyder måske lidt overdrevet, men i sidste ende handlede det blot om, at vi ønskede – og stadig ønsker – at give dig det, du forventer og har betalt for, nemlig lækre hudplejeprodukter, som virker.

Fra ét produkt til flere priser

Det første produkt, vi lancerede, var The Original Black Peel Off Mask i 10 ml poser, som blev solgt via handelssiden for private på Trendsales.dk. Vi gjorde det for at teste markedspotentialet, og i løbet af et par måneder blev hele produktionen på 10.000 enheder solgt.

Den store kundeefterspørgsel og hype, der nu var skabt, skyldtes bl.a. en massiv markedsføringsindsats via de sociale medier, der på rekordtid fik vores produktionskapacitet til at stige. Folk var nysgerrige og provokerede af den nye iøjnefaldende sorte maske, som kunne vise resultater med det samme og samtidig behandle et problem, som mange døjer med,
nemlig tilstoppede porer og en fedtet T-zone.

Både stormagasiner, kæder og klinikker ønskede nu at forhandle The Original Black Peel Off Mask, og allerede i 2012 var produktet blevet den bedst sælgende peel off-maske i Norden. Med priser som “Best in Face” og “Best New Product” ved Grooming Awards åbnede endnu flere døre sig, og produktet blev bl.a. anbefalet af ELLE og andre internationale mode- og skønhedsmagasiner.

Nyt hovedsæde og nye produkter

I dag har Jorgobé Skin Care – Copenhagen hovedsæde i en herskabelig ejendom i hjertet af smukke København. Udvalget af produkter er blevet udvidet med Refreshing Scrub Mask og White Tea Balancing Cream. Produktudviklingen finder fortsat sted internt, og vi har ansat vores egen product manager, der arbejder tæt sammen med os og resten af laboratorieteamet i Danmark.

Som det var tilfældet med The Original Black Peel Off Mask, er alle de nye produkter udviklet og produceret i Danmark uden brug af skadelige parabener, mineralske olier, silikone, farvestoffer og paraffin. Og sådan vil det blive ved med at være, også i fremtiden, når vi lancerer nye produkter. For hos Jorgobé Skin Care – Copenhagen går effekt, miljø og sundhed altid hånd i hånd.

De bedste hilsner,

Nicklas & Dan